Indretningskonsulent Majbritt Bargsteen
Historien bag Molly og Me?
"Et hjem er meget mere end møbler og farver. Det er et sted, hvor du skal føle dig hjemme. Det er tanken bag Molly & Me Interiør – med fokus på nærvær, personlighed og funktionel indretning, der skaber ro og livskvalitet".

Jeg hedder Majbritt Bargsteen og er uddannet boligstylist og indretningskonsulent. Med mange års erfaring inden for ledelse, projektledelse og økonomistyring arbejder jeg struktureret og skaber overblik. Mine erfaringer kan jeg bruge på mindre indretningsopgaver og større renoveringsprojekter.
Gennem årene har jeg privat indrettet og renoveret alt fra patriciervillaer og nybyggede boliger til sommerhuse og private hjem. Jeg tror på, at alle boliger har deres egen historie, og derfor tager jeg altid udgangspunkt i husets arkitektur, omgivelser og den måde, familien lever på. Mit mål er at skabe hjem, hvor æstetik, funktion og personlighed går hånd i hånd.
Min stil er moderne nordisk stil med varme jordfarver, naturlige materialer, stemningsfuld belysning og bløde tekstiler. Jeg holder af at blande forskellige stilarter og kombinere moderne løsninger med unikke loppefund, gamle møbler og keramik, som tilfører sjæl, karakter og historie.
Jeg finder inspiration mange steder. Den italienske indretningsstil fascinerer mig med sin varme, sanselighed og afslappede elegance, hvor sten, træ, keramik og læder skaber en naturlig og tidløs stemning. Jeg elsker også de klassiske patriciervillaer med stuk, rosetter og smukke snedkerdetaljer, hvor historien bevares og forenes med et moderne udtryk. Samtidig nyder jeg at arbejde med nybyggede boliger, hvor rene linjer og store lysindfald får varme, akustik og personlighed gennem nøje udvalgte materialer, farver og tekstiler.
Navnet Molly & Me kommer fra min trofaste Golden Retriever, Molly. Hun minder mig hver dag om ro, nærvær og glæden ved de enkle ting – værdier, som også kendetegner min tilgang til indretning.
Både Molly og jeg har rødder på Fanø, og kærligheden til Vesterhavet, klitterne og den afslappede sommerhusstemning er en stor inspirationskilde. Naturens farver, lyset og de enkle materialer går igen i mange af de løsninger, jeg skaber.
Fra min base i Østjylland hjælper jeg private boligejere og mindre virksomheder med personlig indretningsrådgivning. Jeg tror på, at de bedste løsninger skabes gennem et tæt samarbejde - hjem, du har lyst til at komme hjem til og blive blive i. Som sparringspartner hjælper jeg dig med at se muligheder, skabe sammenhæng og indrette rum, der giver ro, balance og glæde - hjem hvor du føler dig hjemme fra det øjeblik, du træder ind.
